Paparazzi

Med glede observerer jeg økning i skandinaviske Gaga Studies. Fredag publiserte Claus Krogholm sin post “Gagaismen,” hvor han argumenterer for hvordan Lady Gaga kan forstås som en form for mash-up, der pop blir et medium for resirkulering, et argument jeg følger hele veien fram, også selv om jeg i mine lesninger så langt har fokusert noe annerledes. På Facebook i relasjon til denne posten ble det så henvist til en fantastisk utgave av “Paparazzi”:

Her er Lady Gaga alene med klaver og stemme, og alle som måtte ha sagt noe om at hun utelukkende spille med utseende og “sjokkerende” kostymer blir simpelthen nødt til å spise ordene sine i seg.

Claus hentet fram John Cale som en mulig sammenligning, og med dette opptaket, “Cordoba” live fra Brüssel i 1992, er det åpenbart mulig.

Og med Cale er vi så igjen tilbake i nærheten av Andy Warhol, og ulike strategier som angår kunst og pop vises fram på måter som med all mulig tydelighet viser hvordan Lady Gaga så åpenbart er mer enn en døgnflue.

Samtidig, om vi sammenligner med videoen til “Paparazzi” (2009, regissert av Jonas Åkerlund)

er det tydelig at det er andre dimensjoner som hentes fram. Ikke bare snakker hun svensk, men videoen viser fram til “Telephone” (2010, også regissert av Åkerlund). Samtidig henter hun her inn referanser til Hitchcock, nærmere bestemt til Vertigo (1958), og dermed til en annen bakgrunn enn Warhol.

(Takk til Claus Krogholm og Anders Høg Hansen for facebook-kommentarer som jeg her approprierer og deler videre).

Tags: , , , , , ,

2 Responses to “Paparazzi”

  1. Anders Høg Hansen Says:

    Tak for ’approprieringen’, jeg bidrog jo bare med et länk – men har tänkt lidt videre i begejstring over videon, også med inspiration i jeres berettelser/indläg, somgjorde at jeg endelig tog mig tid til at höre et Gaga nummer ordentligt (dette blog indläg er også til Claus Krogholm, men havner i förste omgang her). Mine tanker löber dog i lidt andre baner:

    Pianoversionen af Paparazzi, som du har lagt ind ovenfor, satte tanker i gang om forholdet mellem krop og instrument, og särligt – og her kommer tesen – om Gaga’s måde at formgive denne opträden i en balancegang mellem det elegante og det komiske, ikke at det elegante ikke kan väre komisk og visa versa. For at väre en god klovn, må man väre elegant osv. Men Gaga evner her i denne video både at närme sig en närmest stumforholdsagtig tydeliggörelse af kroppens forhold til klaviaturet. Hun gestalter med bukken og vippen, kasten med nakken osv nogle typiske krops-manerer som närmer sig det komiske. Det bliver nästen chaplinesk? Se fx Hynkels klaverspil i The Great Dictator.

    Det virker ikke så karikeret som hos Chaplin. Og dog? Hatten er med til at forstärke Gaga’s demonstrative vippen med hovedet. Töjet er sort/hvid, sorte briller. Maskeraden er på plads (som et nästen Barthesk punktum er så en knald-lyseröd läbestift). Der befinder sig ydermere en sort-hvid, harlekins-ternet?, paraply på plads, Gagas? Er det jesteren (klovnen) Gaga der igen er på spil her?

    Der er stort, men nästen karikeret drama i det stive angrib af klaviaturet (Krogholm, refererede interessant til Cale koncert i 1992), samtidig med at det er på nippet til at väre morsomt. Gaga kan dermed favne komedie-dramaet, hvilken gör denne opträden endnu mere bemärkelsesvärdig. Der er nogle små ’events’ undervejs, ved pauser eller temposkift, der måske kan understrege dette: den demonstrative pegefinger der träkker sig tilbage, hvorefter hun tilbageholder en römmen, eller opvarmningen af venstre hånds fingre under en pause – det er her, jeg ser, hun närmer sig det chaplineske. Pauser i klaverspil bruges ligeligt til gestikulation og sang, se f.eks Pokerface i BBC radio optagelse

    Andre performances pröver sig ud i noget der närmer sig det burleske: hun har i et par andre akustiske performances et gimmick med at smäkke höjre bens häl op på en höj tone, selvfölgelig ifört stilet.
    De musikalske vandringer omkring det klovnede, men med elegance, er jo set för på musikscenerne. Klovnen har maske på, Gaga har sine masker. Selv Bob Dylan havde i 1960erne sine klovnerier för og under sine performances, som så tilgengäld udfoldede en präcision i aflevering af stavelser, som til den dag i dag piner de fleste fortolkere. Klovneriet kom måske fra vaudevillen og minstrel shows? Dylan trak på gamle traditioner – og han var var/er som Gaga også en stor maskespiller, en helt anden slags. Det er interessant at en relativt ny og ung kunstner som Gaga tilsyneladende träkker äldgamle traditioner med sig, der er spor af meget i hendes opträden: vaudevillen, maskespillet, det shakespearske komedie-drama. I sin uimponerede facon närmer hun sig nästens jesteren eller hofnarrens version af kloven. Denne er jo ikke bare klovn, men den der ligger inde med en viden/kundskab eller en magi, som gör at han/hun også bliver hört af de höjtstående. Dylan var en anden type jester figur, en der kunne nå mainstream, men som undslår sig, stikker af. Uden sammenligning i övrigt kan vi nok regne med at Gaga näste år tager en anden hat på.

    Vh Anders

  2. Erik Steinskog Says:

    Hei Anders, og takk.

    En mengde glimrende observasjoner synes jeg. Og umiddelbart tenker jeg at det mest interessante er knyttet til begrepet “maske” her. I Claus’ post, som jeg jo forholder meg til, er én mulig lesning at Lady Gaga ikke har noen maske, i det minste ikke i den forstand at det skulle være noe “bak” masken som vi så er på leting etter. Men nettopp dermed kommer det vel inn en diskusjon om alternative former for masker (maskerade, maskespill). Som en venn av meg en gang sa, “You got to take the mask at face value” (som jeg synes er et riktig godt utsagn, selv om det ikke helt var ment slik det lød). Oscar Wilde skal jo også ha sagt at alt som er dybt elsker masken. Og om man skriver inn Wilde, og tenker en historie videre til Warhol – og det tror jeg gir mening i forhold til Gaga – så tror jeg det er fascinerende dimensjoner her i en nylesning av masken.

    Endelig synes jeg også den korporaliteten eller kroppsligheten du diskuterer gjennom klovnen er interessant. Og det vil jeg så tenke videre på. Mange diskusjoner innenfor Gaga Studies er opptatt av kropp, men jeg tror du har fatt i noe som kan utbygges videre her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s


%d bloggers like this: